Må man medbringe injektionsvæsker på flyrejser, og er min medicin
tilgængelig i det land, jeg rejser til?
Når man har
diabetes og skal ud at rejse, kan flere spørgsmål trænge sig på.
Derfor er det også en god ide at forberede sig på turen.
Tjekliste
Diabetes må ikke være en forhindring
for at komme ud at rejse. Selvom du har type 2-diabetes, kan du
sagtens tage på alle de ferier, du drømmer om.
Her kan du få et par tips til, hvordan du kan få en god ferieoplevelse.
Dokumentation
-
Flyselskabets retningslinjer:
Retningslinjer for
medicin kan variere flyselskaberne imellem. Det kan derfor være en
god idé at kontakte flyselskabet for at høre, om de har specielle
retningslinjer for at medbringe medicin.
-
Medicinattest:
For at kunne dokumentere at du har
behov for at medbringe diabetesmedicin- og udstyr, og at det er til
eget forbrug, bør du overveje at medbringe en attest eller
rejsebevis. Du kan printe [Link: dette certifikat fra Novo Nordisk],
som skal udfyldes og underskrives af din læge eller anden
behandler.
Det er en god idé, at attesten er på
engelsk, så lægerne i udlandet også kan forstå den, hvis det skulle
blive relevant.
-
Sygesikringskort:
Vær opmærksom på, at det gule
sundhedskort kun dækker som rejsesygesikring i Danmark, på Færøerne
og i Grønland. I resten af Europa gælder det blå
EU-sygesikringskort.
-
Forsikring:
Det kan være en god idé, at du - udover det blå
sygesikringskort - tegner en privat rejseforsikring. Husk, at
oplyse, at du har diabetes.
Skal du rejse uden for
Europa, gælder det blå EU-sygesikringskort ikke. Her er du kun
forsikret, hvis du tegner en privat rejseforsikring.
Opbevaring af diabetesmedicin på turen
-
Håndbagagen:
Opbevar altid din diabetesmedicin og
-udstyr til din diabetesbehandling i din håndbagage. Det er vigtigt,
både fordi forfyldt pen eller ampuller ikke tåler hverken kulden
eller trykket i flyets lastrum, hvilket kan resultere i, at den
brister, og så er det også en god idé i tilfælde af, at din
indtjekkede kuffert bliver forsinket eller forsvinder under
turen.
-
Fordel medicinen i flere tasker:
Du kan overveje at
fordele diabetesmedicinen i to tasker og evt. låne plads i en
rejsemakkers taske, hvis du ikke rejser alene. På den måde, har du
stadig adgang til din diabetesmedicin, selvom en taske skulle blive
væk.
-
Diabetesmedicin i originalemballagen:
Det kan være en
god idé at opbevare din diabetesmedicin i originalemballage, så du
altid kan dokumentere, hvad det er.
-
Køletaske:
Diabetesmedicin til injektion, som ikke er
taget i brug, medbringes i en køletaske (evt. med køleelementer, dog
ikke så de berører din medicin direkte.
Behold pen
eller ampuller i originalemballagen). Køletasken skal kunne holde en
temperatur på 2ºC - 8ºC under flyveturen og andre længerevarende
perioder uden adgang til køleskab. Vær opmærksom på, at medicinen
ikke må udsættes for frost.
-
Forskellig opbevaring alt efter destinationens
temperatur:
Hvis diabetesmedicinen er taget i brug, er det
en fordel til varme rejsemål (mulighed for temperaturer på over
30°C), at du medbringer medicinen i en køletaske, og til kolde
rejsemål sikrer dig, at medicinen ikke udsættes for frost. Her kan
du opbevare medicinen tæt på kroppen eller pakke diabetesmedicinen
ind i isolerende materiale.
Pakkeliste
Når du rejser med diabetes, er det en god idé at huske:
-
Attest/rejsebevis for diabetesmedicin
- Diabetesmedicin
- Forfyldte diabetespenne eller andet
diabetesudstyr
- Køletaske til injektionsvæske
- Og husk
at tjekke alle udløbsdatoer på din diabetesmedicin
Du kan læse mere i folderen 'Gode råd om at rejse
med diabetes'