Et århundrede med innovation inden for diabetesbehandling

I 1921 opdager lægen Charles Best og professor i fysiologi ved Toronto Universitet Frederic Banting hormonet insulin. Dermed begynder et århundrede med banebrydende opdagelser inden for diabetesbehandlingen, der siden har reddet utallige menneskeliv.

På denne side kan du læse mere om de store fremskridt, der er gjort inden for diabetesbehandlingen de sidste 100 år.

Insulin: En banebrydende opdagelse

Charles Best og Frederic Banting udvinder et insulinekstrakt fra bugspytkirtler fra hunde og tester med succes ekstraktets virkning på hunde med insulinmangel.

Billede: Frederick Banting og Charles Best, der opdagede insulinet, ved Toronto Universitet.

Insulin redder det første menneskeliv

I januar 1922 får Leonard Thompson – en 14-årig syg dreng med en vægt på lidt over 29 kilo – som det første menneske indsprøjtninger med insulin. Det virker, og Leonards blodsukker falder.

Med insulin kan mennesker med diabetes pludselig se frem til at leve i mange år med deres sygdom. Kort efter skriver den canadiske avis ’Toronto Daily Star’ på forsiden: ’Toronto doctors on track of diabetes cure’.

Billede: Før og efter billeder af et barn med type 1-diabetes.

Insulinproduktionen begynder i Danmark

August Krogh, der i 1920 fik Nobelprisen i fysiologi/ medicin, rejser i 1922 til USA og Canada for at bl.a. at afholde en række forelæsninger på universiteter. Han har sin hustru Marie Krogh, der var en af de første kvindelige læger i Danmark og selv havde diabetes, med sig på turen.

Da ægteparret vender hjem i 1923, medbringer de opskriften på insulin og tilladelse til at udvikle og producere insulin i Danmark, Sverige og Norge. De grundlægger senere sammen med lægen Hans Christian Hagedorn Nordisk Insulinlaboratorium, der kommercialiserer produktionen af insulin.

Billede: August og Marie Krogh.

Insulin produktion hos Novo Nordisk i 1930’erne.

NPH-insulin forbedrer insulinbehandlingen

Hans Christian Hagedorn opfinder NPH-insulin (Neutral Protamin Hagedorn), som gør det muligt at blande protamininsulin med hurtigtvirkende insulin og dermed forlænge virkningen. Det betyder, at mennesker med diabetes ikke behøver så mange injektioner, som tidligere.

Billede: Hans Christian Hagedorn

Novo Nordisk insulin production in the 1940s.

En ny æra i forståelsen af diabetes

Det bliver klart for forskere, at der er flere typer diabetes, og at type 2-diabetes er den mest udbredte. Udviklingen af medicin har nu fokus på at adressere de forskellige karakteristika ved de forskellige typer diabetes og især at udvikle medicin, der kan hjælpe personer med type 2- diabetes.

Bærbare glukosemålere gør det nemmere at kontrollere diabetes

Bærbare glukosemålere gør det muligt for personer med diabetes selv at måle deres glukoseværdier i blodet. Dermed bliver det lettere følge sit blodsukker og dermed kontrollere sygdommen.

Billede: Ames Reflectance Meter

HbA1C i klinisk praksis

Langtidsblodsukkeret – HbA1C, som er det gennemsnitlige blodsukkerniveau i løbet af de sidste 120 dage – bliver den primære måleenhed til at vurdere, om mennesker med diabtes er i god sygdomskontrol. Langtidsblodsukkeret giver bl.a. bedre muligheder for at vurdere virkningen af livsstilsændringer og medicin.

Billede: Laboratorium i Bagsværd

Humaninsulin kommer på verdensmarkedet

Forskere i Japan omdanner insulin fra svin til menneskeinsulin ved hjælp af kemisk syntese. Senere lancerer Novo som de første i verden humaninsulin, der er identisk med det insulin, der produceres i kroppen. Humaninsulin er stærkt oprenset og kan produceres i ubegrænsede mængder, hvilket betyder, at flere kan få adgang til behandlingen.

Den første mini-insulinpumpe

I 1960’erne bliver insulinpumper udviklet, men det er først i 1980’erne, at de bliver bredt tilgængelige. Pumperne er et fremskridt i behandlingen, fordi de sikrer, at der bliver frigjort insulin, når der er behov for det.

Nemmere og mere sikker håndtering – den første insulinpen

Novo udvikler verdens første insulinpen, der gør hverdagen lettere og forbedrer livskvaliteten for mennesker med diabetes. Nu behøver de ikke længere at finde sprøjter og hætteglas med insulin frem. De kan nøjes med insulinpennen, der også gør det nemmere at få den rette dosis insulin, når det er nødvendigt.

Billede: Novo-sprøjte fra 1925 og den første NovoPen® fra 1985.

De første generations insulinanaloger introduceres

Insulinanaloger skabes for at efterligne kroppens naturlige mønster for frigivelse af insulin. Insulinanaloger har ændringer i molekylet, der sikrer en hurtigere eller længere virkning af insulinanalogen i forhold til almindeligt insulin. Dermed bliver det lettere for personer med diabetes at planlægge måltider, undgå lave blodsukkerniveauer og at tage på i vægt.

Det første system til kontinuerlig glukosemonitorering godkendes i USA

I 1999 godkender det amerikanske lægemiddelagentur det første kontinuerlige glukosemonitoreringssystem, der kan overvåge blodsukkerniveauer. Glukosemonitoren måler blodsukkerniveauet med en lille elektrode placeret under huden og sender data til en modtager. Dermed behøver personer med diabetes ikke at prikke sig flere gange i løbet af dagen, og hver gang de spiser for at måle deres blodsukker.

Billede: InDuo – verdens første kombinerede insulininjektionssystem og blodsukkermåler fra 2001.

GLP1: Nye behandlingsmuligheder for type 2-diabetes

Tarmhormonet GLP-1 udvikles og giver personer med type 2-diabetes helt nye behandlingsmuligheder. GLP1-lægemidler reducerer blodsukkerniveauet ved at øge den naturlige udskillelse af insulin, samtidig med at appetitten reduceres.

Senere introduceres også SGLT-2-hæmmere, som hæmmer proteinet SGLT-2, der optager glukose fra urinen og derefter afgiver glukosen i blodet. Dermed sænkes sukkerindholdet i blodet.

Novo Nordisk R&D liraglutide GLP-1, 2008.

Introduktion af ny generation af insulinanaloger

Op gennem 2010’erne bliver der introduceret nye generationer af insulinanaloger, som giver større fleksibilitet i diabetesbehandlingen. Ultralange insuliner reducerer antallet af injektioner og risikoen for hypoglykæmi (lavt blodsukker) ved at frigive medicinen meget langsomt, mens ultrahurtige insuliner reducerer behovet for at planlægge måltider.

Nye digitale diabetespenne på vej

Som det første land i verden har Sverige i marts i år introduceret en ny generation af digitale penne, som kan forbedre diabetesbehandlingen. De nye penne – NovePen ® 6 og NovoPen Echo ® Plus – forventes at komme på det danske marked i løbet af 2021.

Hvad er det næste?

Vi har nået meget på 100 år, og diabetesbehandlingen står i dag et helt andet sted end for bare få år siden. Men vi er ikke i mål.

Vi skal blive ved at udvikle ny og bedre medicin samt bedre behandlingsmuligheder til gavn for mennesker med diabetes.

Det kan fx ske ved at udvikle basal insulin, der skal tages en gang om ugen, glukosefølsomme og kardiobeskyttende insuliner, nye generationer af tabletter til oral behandling og digitale sundhedsløsninger.

Og forhåbentlig gør vi en dag vores ambition om at udvikle en kur mod diabetes til virkelighed.

The story of 100 years of diabetes care innovation.

DK21DI00007

Relevante artikler

Tal om dine diabetestal
decorational arrow Blodsukker   decorational arrow Behandlinger | 4 min. læsetid

Tal om dine diabetestal

Det er vigtigt, at du taler med din læge om dine diabetestal. De er vigtige for din diabeteskontrol og den behandlingsplan, du sammen med din læge har lagt for at få dit blodsukker i god kontrol. Få mere at vide her.

Behandling med insulin
decorational arrow Behandlinger   decorational arrow Blodsukker | 8 min. læsetid

Behandling med insulin

Hvad går insulinbehandling ud på – og hvad er forskellen på langtidsvirkende insulin og måltidsinsulin? Læs mere om insulinbehandling her.